Bøger / faglitteratur / erindringer

Dugdråber - fra et liv uden grænser


Beskrivelse


Ægteparret Gisèle Noer (f. 1952) og evangelisten Johny Noer (f. 1936), drager i 1980 på pilgrimsrejse og ud for at prædike evangeliet. Gud er en bestemmende faktor i deres liv, og efter 25 år rundt i Europa slår de sig ned i Israel med deres nu 16 børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2012

af

af

Sanne Caft

d. 3. aug. 2012

Bogen er, med sit forkyndende, kristne budskab primært læsning for dem, der deler forfatterens religiøse overbevisning. For øvrige læsere vil forfatterens forkyndelse nok overskygge den ellers interessante fortælling om en families årelange rejse i Europa.

Forfatteren er fransk og dansk gift. Hendes mand har oversat teksten til dansk, hvilket desværre har medført en umådeholden brug af citationstegn, lige som der er en del sproglige fejl. Fortællerstemmen er markant og fortællende. Gisele flytter som ung til Danmark og gifter sig med Johny, der er journalist og prædikant. I løbet af de næste årtier får de 12 børn. Familien drager på pilgrimsrejse og ud for at prædike evangeliet, og slår sig efter mange års rejse i beboelsesvogne rundt i Europa ned i Israel. Gud er en bestemmende faktor i den stærkt troende familie, og teksten er spækket med bibelcitater og udsagn som "....En suveræn, overjordisk magt griber direkte ind i menneskers fattige hverdag, når de ydmygt søger Ham og tillidsfuldt betror sig til Ham.." Forsiden er flot komponeret i gyldne toner og en klar bagsidetekst formidler indholdet fint.

Slægtsromaner, familieskildringer og udvandrersagaer er set før. Denne skiller sig ud med sit markante kristne budskab.

Beretning om en fransk/dansk kristen families rejse gennem Europa til Israel. Blander familiehistorie, rejsebeskrivelse og forkyndelse.