Den allestedsnærværende E.T. fås nu også i to bogudgaver, her en roman skrevet over filmens manuskript, og handlingsgangen, som jeg tør forudsætte kendt, følger filmens. Et relativt enkelthandlingsforløb, som omsat til en science-fiction på 228 s. bliver til en indgående og meget følelsesladet skildring af den ti mill. år gl. rumbotaniker med hele universets intergalaktiskeintelligens opmagasineret i sit aubergineformede hoved og hans telepatiske kærlighed til drengen Elliot. Men også bogens øvrige personer, hund og planter er trukket frem med deres tanker ogfølelser, især den nervøse, frustrerede totalt magtesløse mor er central. Trods denne facetterede skildring af bogens personer er der ikke kommet en helstøbt roman ud af det. Det er og bliver etomskrevet filmmanus, hvor fremstillingen af personerne bærer præg af at skulle fungere som baggrund for en filmfigur. Bogen mangler idé, »den røde tråd«, men hemmeligheden er måske, at historien omE.T. ikke er andet og mere end ensmart science-fiction beregnet på at få vore hjertelys til at gløde? I øvrigt er bogen da morsom, følelsesfuld og meget spændende og kan givet fange læsere fra 13år, unge og voksne, måske også når E.T.-feberen har lagt sig.