d. 26. jan. 2011
af
af
Ellen Skall Sørensen
d. 26. jan. 2011
If. interview med instruktør Ivalo Frank (f. 1975) er et af filmens formål at gøre opmærksom på Østgrønland, som ofte lades ude af betragtning, når talen falder på Grønland.
Filmens "ekkoer" er dels efterladenskaber fra den amerikanske base Ikateq, der blev opført i 1940'erne som påfyldningssted og radarstation for fly under den kolde krig. Basen blev ikke vurderet som sikker nok, og derfor kun benyttet i ganske kort tid. I området ligger nu i tusindvis af tomme tønder, sammenstyrtede bygninger og forladte køretøjer. Dels ekkoer fra næsten glemte traditioner (trommedans), som er taget op af Anna Thastum bosiddende i Kulusuk. Anna fortæller om sit livs valg som bosiddende dels i USA dels i Grønland. Filmens lydside er et miks af lyde optaget på stedet: vinden, myggenes summen, snurren i metal samt musik fra Annas trommedans. Ivalo Frank har bevidst fravalgt at vise trommedansen på billederne, noget som jeg gerne havde set var med. Desværre er billedsiden temmelig "sløret", men måske skyldes det min kopi.
Ivalo Frank er repræsenteret på bibliotekerne med filmen Tro, håb og Grønland, 2009, som beskriver grønlændernes kamp for at opretholde selvrespekten og deres kollektive identitet. På min arbejdsplads er filmen udlånt og har to reserveringer.
Dokumentarfilm fra et sjældent beskrevet område: Østgrønland. En ikke helt "ligetil" film med sine to overordnede emner: den forladte base og Annas liv, men absolut ikke uvedkommende.
