Hvor er det sjældent at få en smuk bog i hånden, denne har et smagfuldt omslag (gengivelse af portræt af forfatteren), læsevenligt tryk, fin og umærkelig oversættelse af den stemningsmættedehistorie. Vita Sackville-West skrev i 1931 denne bog, som siges at være den skønlitterære pendant til Virginia Woolfis Eget værelse, og den blev iøvrigt 1. gang udgivet på ægteparret Woolfs eget'Hogarth Press'. Sackville-West beretter om, hvordan den 88-årige Lady Siane ved mandens død beslutter at 'være sig selv' og kun bo og leve på helt egne betingelser. Hun skulle i litteraturenpersonificere den 'ufortyndede feminitet' -endelig ikke feminisme, dét udtryk afskyede Sackville-West. Den gamle Lady har dog bag sit sarte og skrøbelige væsen en jernvilje, der til flokken afsorte ravnes umådelige ærgelse (=hendes børn) også formår at afvise en millionarv fra en beundrer. Uden at anden sammenhæng iøvrigt skal påvises, så har denne roman samme stemning som nogle af E.M.Forster's - pastelfarver medvirkelig dybde, slørede figurer med kanter, når man ser rigtigt efter og en på overfladen stille handling, hvor mange alvorlige ting bliver flyttet, hvis man igenskærper sanserne lidt. Det er en rigtig dejlig bog.