"Det starter virkelig godt med den søgende, pianodrevne »I Don't Know« om angst og om at være i tvivl, der er et af albummets bedste numre ... På flere numre lyder det dog, som om de to producere har forsøgt at opdatere Maccas lyd, så den passer ind på hitlisterne sammen med nyere bands som Coldplay, Muse og Keane. Som på den vellykkede halvlumre »Fuh You« og »Come On To Me«, der med sin storladne stadionrock og håndklap-vibe lyder som noget, der ikke kom med på seneste Franz Ferdinand-album. Det er en skam og fuldstændig unødvendigt ... Ingen kan røre McCartney på »Dominoes«, hvor hans karakteristiske, følsomme tenor smelter sammen med en inciterende guitarbeat og opridser ikke bare livets cyklus, men også sin egen karrieres udvikling ... Det går også op i en højere enhed på »Hand In Hand« og den Trump-kritiske »Despite Repeated Warnings«, der klinger af »Abbey Road« og efter en stille start, slår over i en håbefuld, rocket protestsang".