Ekkokammer

"L.O.C.'s melankolske lyd har ikke ændret sig meget gennem årene, men på 'Ekkokammer' er der en større ærlighed og tyngde bag ordene. Biler, bitches og byliv er (til dels) skåret fra til fordel for samfunds- og selvkritik, kærlighedskvaler og en vuggevise til sønnen, der bringer os tættere på den 40-årige rapper ... derfor er der også noget forfriskende ved ærligheden på 'Ekkokammer', selv om albummet altså hverken er nyskabende for rapperens lyd eller hiphop generelt ... Det nye album er ligeledes badet i et dystert mørke, der bæres frem af tunge, rockede guitar- og synthfigurer og ikke mindst brydende livetrommer (...) Lyden matcher teksternes alvor ... med den tunge instrumentering virker Ekkokammer' på mange måder mere som et rock end et hiphopalbum".

Læs anmeldelse

"L.O.C.'s melankolske lyd har ikke ændret sig meget gennem årene, men på `Ekkokammer' er der en større ærlighed og tyngde bag ordene. Biler, bitches og byliv er (til dels) skåret fra til fordel for samfunds- og selvkritik, kærlighedskvaler og en vuggevise til sønnen, der bringer os tættere på den 40-årige rapper".

Læs anmeldelse

"Nu er han tilbage med nyt udspil. Spørgsmålet er, om den tidligere selvudråbte libertiner kan holde dampen oppe og salget rødglødende med sine - gulp! - 40 år! Som veteran i en ungdoms-fikseret hiphop-kultur ... Både fløjlshandsker og de smarte levemandshandsker er i hvert fald taget af, når han går løs på tidsånd og trælse typer. Den kampberedte L. O. C. er i tiltagende grad reflekteret omkring samfund og strømninger ... L. O. C. løvebrøler i øst og vest. Man kan som vanligt blive nysgerrig omkring, hvor meget der er teatertorden, og hvad der er lidenskabeligt hjerteblod ... trods bismag af gentagelse, platheder og stedvis musikalsk monotoni formår den voksne L. O. C. stadig at bevare noget dragende i sin uforskammede og dristige hærværks-poesi".

Læs anmeldelse

"efter en pause er L. O. C. tilbage med sit niende studiealbum. Dansk raps tidligere enfant terrible, der var et af 00ernes største danske navne, har rundet de 40 og er blevet far og er senest blevet skilt fra hustruen ... Nu indtager han rollen som dansk hiphops grand old man med et samfundskritisk album, hvor han langer ud efter hyklere, starfuckere, opmærksomhedsjunkier og unge mænd i baggy pants, der drømmer om at være gangstere ... Der er ikke nogen spor af den westcoast-lyd, som L. O. C. slog igennem med i 00erne. Faktisk er »Ekkokammer« nærmest et rockalbum med de distortede guitarer og melankolske synth-figurer ... Respekt for, at rapperen altid har fulgt sin egen vej og ikke forsøger at jagte et tidstypisk hit, mens de fleste andre rappere dyrker den minimalistiske trap-lyd eller hitlistevenlige latinrytmer ... Men trods tekster om liv og død og et højt lixtal er teksterne ikke altid skarpe nok til for alvor at spidde tidsånden".

Læs anmeldelse

"På sit comebackalbum vil alfahan L. O. C. indtage rollen som hiphoppens vise statsmand, men han har ikke nogen dybe sandheder eller erkendelser at byde på ... Musikalsk holder han sig til rockens dunkle grundgreb. Han søger mod det ildevarslende i de simple guitararrangementer rundt om den stadig tordnende stemmeføring ... Det er ikke noget galt med at være ude af trit med tiden; L. O. C. skal jo ikke gå reggaeton- eller dancehall-vejen for at passe ind i 2019, men der er vel heller ingen god grund til, at han parkerer sine mange holdninger i en overspillet katedral af uinspireret rock bare for at ville fremstå autentisk ... Det kan godt være, at der også gemmer sig en lidt mere interessant selvrefleksion over balancegangen mellem at være mønsterbryder eller klasseforræder på den klaverbårne '99:19', men generelt prøver L. O. C. for hårdt på at få det hele til at lyde af rigtig meget, men han har i gunden for lidt at sige".

Læs anmeldelse

"Efter en pause er L. O. C. tilbage med sit niende studiealbum. Dansk raps tidligere enfant terrible, der var et af 00ernes største danske navne, har rundet de 40 og er blevet far og er senest blevet skilt fra hustruen ... Nu indtager han rollen som dansk hiphops grand old man med et samfundskritisk album, hvor han langer ud efter hyklere, starfuckere, opmærksomhedsjunkier og unge mænd i baggy pants, der drømmer om at være gangstere ... Der er ikke nogen spor af den westcoast-lyd, som L. O. C. slog igennem med i 00erne. Faktisk er »Ekkokammer« nærmest et rockalbum med de distortede guitarer og melankolske synth-figurer ... Respekt for, at rapperen altid har fulgt sin egen vej og ikke forsøger at jagte et tidstypisk hit, mens de fleste andre rappere dyrker den minimalistiske trap-lyd eller hitlistevenlige latinrytmer ... Men trods tekster om liv og død og et højt lixtal er teksterne ikke altid skarpe nok til for alvor at spidde tidsånden".

Læs anmeldelse

"Nu er han tilbage med nyt udspil. Spørgsmålet er, om den tidligere selvudråbte libertiner kan holde dampen oppe og salget rødglødende med sine - gulp! - 40 år! Som veteran i en ungdoms-fikseret hiphop-kultur ... Både fløjlshandsker og de smarte levemandshandsker er i hvert fald taget af, når han går løs på tidsånd og trælse typer. Den kampberedte L. O. C. er i tiltagende grad reflekteret omkring samfund og strømninger ... L. O. C. løvebrøler i øst og vest. Man kan som vanligt blive nysgerrig omkring, hvor meget der er teatertorden, og hvad der er lidenskabeligt hjerteblod ... trods bismag af gentagelse, platheder og stedvis musikalsk monotoni formår den voksne L. O. C. stadig at bevare noget dragende i sin uforskammede og dristige hærværks-poesi".

Læs anmeldelse

"På sit comebackalbum vil alfahan L. O. C. indtage rollen som hiphoppens vise statsmand, men han har ikke nogen dybe sandheder eller erkendelser at byde på ... Musikalsk holder han sig til rockens dunkle grundgreb. Han søger mod det ildevarslende i de simple guitararrangementer rundt om den stadig tordnende stemmeføring ... Det er ikke noget galt med at være ude af trit med tiden; L. O. C. skal jo ikke gå reggaeton- eller dancehall-vejen for at passe ind i 2019, men der er vel heller ingen god grund til, at han parkerer sine mange holdninger i en overspillet katedral af uinspireret rock bare for at ville fremstå autentisk ... Det kan godt være, at der også gemmer sig en lidt mere interessant selvrefleksion over balancegangen mellem at være mønsterbryder eller klasseforræder på den klaverbårne '99:19', men generelt prøver L. O. C. for hårdt på at få det hele til at lyde af rigtig meget, men han har i gunden for lidt at sige".

Læs anmeldelse