Film / fiktion til børn / animationsfilm

Elena fra Avalor - klar til tronen


Beskrivelse


Prinsesse Elena er endelig blevet gammel nok til at regere, men det er ikke så let som det ser ud. Heldigvis får hun hjælp af både familie og venner, dog er det ikke alle, der vil have at hun klarer sig godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2017

af

af

Henriette Olesen

d. 27. jan. 2017

Kan du bare ikke få nok af Disneyprinsesser, så vil du elske Elena fra Avalor. Her er prinsesser, prinser, kongeriger, venskab og alt hvad en Disneyserie indebærer. Passer perfekt til prinsessesultne piger i alderen 4 år og opefter.

Prinsesse Elena er endelig blevet gammel nok til at regere landet, og hun kan næsten ikke vente til at få kronen på. Hun finder dog hurtigt ud af, at det ikke er så nemt, som det umiddelbart virker. Hun indvilliger i at nedsætte et råd, som skal hjælpe hende med at styre kongeriget. Elena kommer ud for mange problemer, og ikke alle har reelle hensigter, og så er det godt at have gode venner tæt på sig. Elena fra Avalor er lavet som en TV-serie, og på denne dvd er der samlet 3 episoder. I alt ca. halvanden times underholdning.

Serien om Elena er skøn, sjov og underholdende. Prinsesse Elena vil appellere til næsten alle piger, hun er sød, klog og ikke mindst eventyrlysten. Hun har mange gode egenskaber, og der er mange gode pointer i serien. Man kan tydelig se en vis inspiration og lighed med Disneys andre prinsesser. Der er god stemning og ørehængende sange.

Serien minder i sit udtryk meget om serien om Sofia den første - det fortryllede festmåltid bortset fra Elena er ældre end Sofia.