Film / fiktion til børn / animationsfilm

Elena og Avalors hemmelighed


Beskrivelse


Elena har været fanget i en amulet i 40 år, endelig lykkes det hende at finde en prinsesse, der er modig nok til at få hende fri. Nu skal Elena fordrive den onde Dronning og samle sit kongerige Avalor igen med hjælp fra familie og venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2017

af

af

Henriette Olesen

d. 21. apr. 2017

Hør hvordan det gik til, at Elena kronprinsesse af Avalor endelig slap fri af amuletten og forenede sit kongerige igen. Tv-serien om prinsesse Elena er tilladt for alle, og vil more og underholde mange små piger.

Denne udgivelse indeholder 5 episoder af tv-serien. Her hører man om, hvordan Elena endelig fandt en prinsesse, der var modig og klog nok til at befri hende fra den fortryllede amulet. Her er historien om, hvordan prinsesse Sofia fik befriet Elena, og senere hvordan de fik bekæmpet den onde Dronning Shuriki. Elena har været fanget i en fortryllet amulet i 40 år, og langt om længe finder hun prinsesse Sofia, som kan befri hende. De får hjælp af syngende Nobliner, åndedyret Zuzo og drengen Mateo, der vil være troldmand.

Serien har en rigtig Disney-følelse over sig. Der er flotte animationer, skønne sange og handlekraftige prinsesser. De fleste piger vil kunne identificere sig med enten prinsesse Sofia eller den lidt ældre prinsesse Elena. Der er spænding krydret med god humor. Filmen appellerer til pigerne.

Filmen minder om de andre Disneyfilm med prinsesser. Prinsesse Sofia er også med på denne udgivelse, selvom hun har sin egen serie på tv.