Musik / jazz

Eliel Lazo & the Cuban Funk Machine


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 15. dec. 2014

af

af

Torben Holleufer

d. 15. dec. 2014

"Eliel Lazo er en cubansk congavirtuos, der til glæde for mange (...) i de sidste ti år har boet i København .... Denne glimrende plade (...) peger tilbage til den gyldne epoke i 1970'erne, hvor bands, der både havde jazz og psykedelisk musik som væsentlige ingredienser, transformerede den måde, man tænkte musikken fra den vibrerende østat (...), bands som Irakere og Juan Formell y Los Van Van ... [Her] har Lazo allieret sig med den amerikanske saxofonist Bob Mintzer ... Men især er det med folk som bassist Yasser Pino, trommevennen fra Cuba (...) Raciel Jiminez og guitaristerne Mikkel Nordsø og Per Gade, at Eliel tydeligt boltrer sig og for alvor træder ud af skyggen som den elskede sideman med netop Nordsø, The Savage Rose, Hanne Boel og de andre ... Det er en dybt funky plade med et væld af spændende hjørner og krinkelkroge, hvor du fordyber dig, mens dine fødder og hofter ikke kan stå stille".


Jazznyt

d. 18. feb. 2015

af

af

Niels Overgård

d. 18. feb. 2015

"Musikken er funky, elektrisk, cubansk, jazzet og fyldt med spændende indfald. Grundstammen med Lazo's fire congastrommer, Pino's elbas og Jimenez' trommer er med til at give pladen det høje niveau. Undervejs udsættes vi for guitarsoli og andet sjovt, som man ikke hører hver dag (i 2015). Der er nik til Herbie Hancock og andet godt fra 70'erne. Pladen er anbefalelsesværdig til dem, der trænger til funky indsprøjtning pakket ind i cubanske rytmer og jazzede arrangementer".


Jazz special

Nr. 143 (2015)

af

af

Brian Petro

Nr. 143 (2015)

"Uforlignelig på danske grund er "hvirvelvinden" fra Cuba, congaspilleren Eliel Lazo, og på sin fjerde udgivelse som bandleder (...) skuffer han på ingen måde, tværtimod! ... Der [ligger] et imponerende stykke arbejde i at fremkalde den originale, halv-beskidte og svampede lyd, der netop var kendetegnende for [70'ernes] udgivelser - tænk på Herbie Hancocks Headhunters og et af Cubas førende salsaorkestre, Los Van Van (og netop ikke som de lyder i dag, men som dengang i 70ernes Havana) ... En svedig skive, der på overbevisende måde forener den amerikanske jazz-funk tradition med den afro-cubanske sjæl".