Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Elvis : drengen der blev kendt som Kongen : historien om Elvis Presley : fortalt til børn


Beskrivelse


Historien om Elvis fra Tupelo, Mississippi, der drømmer den amerikanske drøm, og han gør det i virkeligheden. Elvis bryder igennem og bliver en verdensberømt sanger. Det giver også problemer at være verdensberømt, og Elvis bliver ensom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2010

af

af

Ole Laursen

d. 31. aug. 2010

I en ny serie om helte fortalt for børn kommer her en biografisk roman om Elvis. Et lixtal på 20 samt en læsevenlig sats og god plads mellem linjerne gør den velegnet til selvlæsning for de 9-12-årige, som er målgruppen. Den flotte forside gør, at bogen ikke overses på hylden. Til bogen findes undervisningsmateriale til 4.-6. klasse.

Elvis' liv fortalt som en blanding mellem fiktion og fakta. Vi hører om opvæksten i Tupelo og senere i Memphis, den afdøde tvillingebror, musik- og filmkarrieren med op- og nedture. Der er informative faktabokse holdt i lyseblåt. Det er fortalt på en engageret og medrivende måde, der formår at skabe interesse for Elvis hos denne lektør, som på ingen måde er en Elvis-connaisseur! Der er også følsomme beskrivelser af Elvis' svære stunder fx i forbindelse med moderens død. Forfatter og journalist Peter Borberg, som stod bag Humor - alvorligt talt, 2009/45, har tydeligvis sat sig grundigt ind i hovedpersonen, og tegningerne af debuterende Nunnegaard er ganske overbevisende og humoristiske. Til sidst i bogen facts om Elvis' karriere og kildeangivelse. Velskrevet, spændende og rørende fortælling. Jeg tror, at børn vil blive grebet af denne historie om Elvis' liv.

Så vidt jeg kan se, er det helt korrekt når der på bagsiden står, at historien om Elvis for første gang fortælles for børn. Ellers findes Rupert Matthews' fagbog Elvis Presley, 2001/23, for børn fra 11 år.

Velfortalt, spændende, rørende og letlæst fortælling for børn om Elvis' liv og karriere.