Emilias evighed er først og fremmest en bog for en smal målgruppe af interesserede i selvudvikling, der selv vil efterspørge den.
Emilia har aldrig kendt sin far, en indisk vismand, der sendte sin gravide elskede hjem til Vesteuropa i sikkerhed for onde kræfter. Som 25-årig får Emilia en magisk perle, som har været hendes fars, og dermed starter hendes livsrejse: På det ydre plan en tur gennem Tyskland til Frankfurt, forfulgt af onde kræfter og uhyggelige dæmoner. På det indre plan en rejse mod erkendelse, hvor visdom er intuitiv snarere end rationel. Undervejs møder hun David, som får karakter af skytsengel, sandhedsvidne, sjæleven og erotisk passion. Fra Frankfurt rejser Emilia til Indien og finder sin far, så hun frigøres til at blive sig selv i kærligheden til David. Dermed understreges romanens spor af individuel udviklingshistorie på bekostning af sporet med den universelle kamp mellem godt og ondt. Romanen henter træk fra fantasy, magisk realisme (uden genrens forankring i den sociale virkelighed) og new age (uden at være religiøst funderet). Sprog og stil er præget af lange, slyngede sætninger med mange billeder og metaforer a la ..."som en isnende hånds kuldestængte bid", og romanen bliver mere et forløb af ord og stemninger end af kausalitet.
Forfatteren har tidligere skrevet faglitteratur Fortællinger om forældreskab, 2004.
Meget ordrig roman om selvudvikling; for en smal gruppe af interesserede i emnet.