Bøger / skønlitteratur til børn

Emma på havearbejde


Beskrivelse


Billedbog. Emma går i haven, mens mor lige skal ordne noget indenfor. Emma bliver våd og beskidt, men også det klarer hun selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2012

af

af

Inger Søndergaard

d. 7. sep. 2012

2 små søde billedbøger om lille Emma, der appellerer til børn i alderen 2-4 år.

Emma er en lille selvstændig pige, der har gåpåmod til at klare tingene selv. Da Emma er sulten en søndag morgen, hvor mor og far sover længe, laver hun sin egen morgenmad. I Emma på havearbejde er Emma utålmodig og har ikke tid til at vente på mor. Hun går i gang med at plante og grave, da det pludselig bliver regnvejr. Begge bøger ender med et herligt svineri i hhv. køkken og badeværelse, men det tager forældrene med et lille smil. Tegningerne er traditionelle naturalistiske akvareller. De udvider ikke den korte tekst med nye fortolkningsmåder, men gengiver loyalt historiens forløb og hvad der sker. Forfatteren har lavet flere billedbøger og illustreret læse-let bøger og eventyr, senest har hun lavet Fru Strid, 2001. Bøgerne om Emma er håndværksmæssig solide fortællinger med sikkert tegnede illustrationer. Forfatteren har nyskrevet og nyillustreret sine bøger: Anna er sulten, 1982 og Anna på havearbejde, 1989, der er udkommet som pixi-bøger.

I samlingen af små billedbøger har vi mange, hvor børn spiser eller går i haven. Bøgerne om Emma ser stort på, hvordan man gør det rigtige fx, når Emma planter afskårne tulipaner i sin have. Fokus er i stedet at Emma klarer det hele selv.

2 små søde billedbøger, der selv om deres ophav har mange år på bagen, stadig vil gå rent ind hos små piger på Emmas alder, der synes det er sjovt at klare sig selv.