Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

En ægte pige


Beskrivelse


Pegebog. Hvad vil du være når du bliver voksen? Prinsesse, ballerina, astronaut, kirurg eller sanger?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 9. juli 2009

To pegebøger om hvad man kan blive som voksen! En til drenge og én til piger - mellem 2-5 år.

Der er nok ikke mange børn, der ikke snakker om hvad de vil være, når de bliver store. Prinsesse, Spiderman, politimand og rockstjerne, er nok nogle af de bud der meget tit går igen! Her kommer to pegebøger, som giver ideer til hvad man kan vælge at blive. I En ægte pige gives der mange ideer til, hvad man kan blive når man bliver stor - prinsesse, politibetjent, ballerina, heks m.m. I En ægte dreng gives der andre muligheder, som brandmand, klovn, kok, togfører m.m. Begge bøger har et stort udstandset hul, så et ansigt på hovedpersonen hele tiden kan følges i de forskellige muligheder. Også en lille finesse, som små fingre vil elske at lege med. Bøgerne er både meget kønsbestemte, men bringer også lidt muligheder for at piger kan overveje at blive astronauter eller betjente! Begge bøgers slutning er, at lige meget hvad børnene vælger at blive senere, så er de en ægte dreng og pige! Illustrator/forfatter er efterhånden kendt fra flere bøger, senest Gæt hvem?, 2009. Til underholdning og lidt begrebsindlæring er bøgerne her absolut anvendelige. Bøgerne udstråler positivitet og varme og indeholder en lun underfundighed, der vil give både børn og voksne en god oplevelse.

Der findes få andre billedbøger om, hvad man kan blive når man bliver voksen, men ingen på dette lette niveau.

To søde pegebøger som nok mere underholder end de informerer, men det gør ikke noget her!.