Siden 1999 har Chris Wormell skrevet og illustreret 7 billedbøger, der alle har det lidt mystiske og uhyggelige til fælles, således også her. Vi følger en lille pige og hendes hund i en mærkelig tidløs verden, måske fortid, måske fremtid? Hun klarer sig selv og skaffer sig læ og føde sommer og vinter. I de kolde nætter bor hun i en hule, hvor en stor brun bjørn en dag forsøger at trænge ind. Pigen driver med held bjørnen bort, for senere at opdage, at den blot ledte efter sin unge, der gemte sig bagest i hulen. Pigen trodser sne og mørke og finder den gamle bjørn igen. Sammen kan de nu varme hinanden. Teksten er kort og præcis, og det er de flotte billeder, der fylder mest. De store øde bjerge og den vældige himmel med sne er en overvældende og stor kontrast til den spinkle pige i brune douce farver. Det er en fascinerende og lidt uhyggelig historie til oplæsning til børn fra 4 år, måske om at finde tryghed, hvor man kan? Jeg tror børnene efter endt læsning vil spørge, hvorfor pigen er så trist og alene, hvor hendes forældre er, og hvad der skal blive af hende. Men det gives der ikke svar på.