Dokumentarisk roman om at turde drømme et bedre liv - på trods. Henvender sig til læsere som ønsker en virkelighedsorienteret roman om menneskeskæbner i et slumkvarter i Mellemamerika.
Forfatter og interkulturel socialrådgiver Joan J. Andersen skriver om personer og hændelser på en losseplads i Guatemala City. Fælles for personerne i romanen er, at de alle kæmper for at slippe væk fra lossepladsen og dens vilkår. "En varm vind trængte hver morgen gennem revner og sprækker i Christobal og Marta Fernandas hus, og den førte det brændende støv fra lossepladsens ørken med sig. Varmen fik luften til at flimre og gjorde stanken ulidelig." Andersen beskriver beboernes følelser og inderlige ønske om at få en bedre tilværelse, som måske vil kunne lade sig gøre, hvis man gør et fund i form af ædelstene og skattekister med guldmønter på den gigantiske losseplads. "Lossepladsen var gavmild og grusom på én og samme tid. Kun den stærkeste overlevede dagen, men kunne aldrig vide sig sikker på i morgen.".
Med et lettilgængeligt sprog beskriver forfatteren, som har arbejdet som socialarbejder i Guatemala i flere år, de fattiges vilkår og deres magiske overlevelse på lossepladsen. Med en blanding af magi og realisme, hvor det okkulte har en stor rolle for persongalleriet, skitseres forskellige skæbners håb for et bedre og værdigt liv.
En anden titel som også beskriver håbløse og fattiges tilværelse i slummen er: Bag det evigt smukke.