Bogen er god klassikerlæsning fra den store personorienterede engelske romanperiode i første halvdel af 1800-tallet, som den samtidige (også opiumsbrugende) Coleridge og Wordsworth. Bogen kan også læses af de seriøst interesserede i psykologisk litteratur og selvfølgelig af folk med særlig interesse for det særlige misbrugsperspektiv i kunsten.
Bogen her af Thomas De Quincey (1785-1859) genudgives i ny fuld oversættelse fra den oprindelige version. To andre centrale værker Suspiria de profundis og Den engelske postvogn er også med oversat til dansk for første gang. Opiumshistorien er et tidligt værk og angiveligt hans bedste. Det omhandler og gestalter forfatterens eget liv, idet han var (mis)bruger af stoffet hele livet, og det er omdrejningspunktet for hans selviagttagende og interessante litterære udforskning af virkningerne. "Suspiria", der udkom 24 år senere er også personligt og mere afklaret, men også mindre dynamisk. "Postvognen" er til gengæld hans mest udadvendte værk. Birkmoses efterskrift giver en fin indsigt i De Quinceys baggrund, litterære motiver og livsvilkår.
Bogen er udkommet i en kortere udgave i flere omgange, senest i 1964 og 1970. Bøger om kunstnere der har eksperimenteret med rusmidler er der en del af, fx de mere nutidige Richard S. Thompson, Borroughs, men jo også en anden klassiker som Arthur Conan Doyle.
Interessant og absolut læseværdig engelsk klassiker i en fin nyoversættelse ledsaget af to ikke før oversatte værker af forfatteren.