Også i denne fjerde udgivelse om Frø og vennerne formidles genkendelige, yderst menneskelige følelser og fornemmelser, så både tilhøreren, der primært vil være børn inden skolealderen, og denvoksne oplæser ved bogens slutning er blevet lidt klogere på sig selv. Her handler det om de udtryk for afvisende fordomme, mødet med det fremmedartede så let kan udløse, men også om de mulighederfor nye oplevelser, samme møde kan være anledning til. En helt ligefrem, fremsættende tekst, der kan selvlæses fra omkr. 3. klasse, er sat i et par linier under billederne. Disse er næstenprimitivt enkle med klart optrukne figurer og få detaljer og farvelagt med rene og få farver. Det skaber en blød og venlig ro og en stille glæde, der passer perfekt til historien. En dag forlyderdet, at den omvandrende Rotte har slået sig ned i skovbrynet. Den er helt gal, for alle ved, at rotter er ækle, beskidte og stjæler med arme og ben. Men lidt efter lidt viser det sig, at Rotte sletikke lever op tilfordommene. Den er både renlig, venlig, flittig og hjælpsom. Desuden kan den fortælle så mange spændende historier om sine oplevelser i fremmede egne, at vennerne i skovbrynet erulykkelige, da den senere ønsker at rejse videre. Men nu har de jo de gode minder.