Videnskabeligt og indsigtsfuldt værk om outsideren Jens Baggesens tyske forfatterskab. Til fagfolk og litteratur- og kulturstuderende på universiteterne.
Baggesen (1764-1826) er i dag mest kendt for rejsebeskrivelsen Labyrinten (Ved Torben Brostrøm) og evt. fra fejden med nationalskjalden, Adam Oehlenschläger. Bogens fokus er dog på det tysksprogede forfatterskab, der, som følge af en mere og mere nationalistisk offentlighed efter 1800, blev udgrænset og i dag stort set er ukendt. Flere af værkerne, der består af tre versepiske digtninger, digte, et drama, en sonetroman og filosofiske fragmenter og breve, læses i bogen med udblik til "." De skrives i en brydningstid, der på afgørende vis reflekteres i Baggesens poetiske forfatterskab, og hans formeksperimenter, polemik, humor, følsomhed og melankoli gør ham således til en af de første moderne digtere, en kunstnerisk og sprogligt samt geografisk og biografisk grænsegænger. Sandberg er ph.d. og lektor og forsker i dansk-tyske litterære og kulturelle relationer omkring 1800 og 1900.
Sandberg udlægger med stor indsigt og klarhed udgangspunktet og omdrejningspunktet for Bs tyske forfatterskab. Et vægtigt bidrag til Baggesen-forskningen, som næppe bliver overgået.
Antologien Jens Baggesens liv og værk behandler forskellige aspekter af forfatterskabet, også det tyske.