Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En hund til Kasper


Beskrivelse


Kasper ønsker sig en hund, men mor og far vil ikke give ham lov. En lille hund følger med Kasper og hans lillesøster hjem. Mon de får lov til at beholde den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

2007

Ny Mikro Dingo (Lix 5) om Kasper og hans søster Sofie, der som så mange andre børn gerne vil have et kæledyr. Kasper ønsker sig en hund, og Sofie vil gerne have en kat, men deres forældre siger nej. En dag møder børnene en legesyg hund, som følger efter dem hjem. Børnene beslutter - uden at spørge deres forældre - at den kan bo hos dem. Moren træder i en hundelort og finder ud af, hvor hunden hører til, og børnene må følge den hjem. Historien får en lykkelig slutning, da det viser sig, at hundens ejer er en gammel dame, som mangler nogen til at gå tur med hendes hund! Forfatter og illustrator har også tidligere på bedste vis dannet parløb omkring en letlæsningsbog. Bogen er gennemillustreret, og teksten er i lighed med de andre bøger i serien sat i korte linjer med 3-6 ord. Forsiden med børnene sammen med hunden og bagsideteksten giver en fin forforståelse. Sød og genkendelig historie til den første læsning i 1. klasse (6-7 år).