Kommentator på Berlingske Tidende Claes Kastholm Hansen har skrevet sin mors historie, en meget varm, intens og solidarisk beretning. Centralt i bogen er skildringen af moderens ungdom og de 2 mænd, hvor den ene er tysk soldat, der får skelsættende betydning for hende. Tiden er før, under og efter besættelsen, og omgivelserne er bedsteforældrene og især en dominerede morfar og hans lille lokale brugs i omegnen af Køge, skolen og de kammerater, der bevæger sig tæt på moderen. Bogen bliver derfor især en bog om besættelsestiden. Mange i omgangskredsen var betaget af nazismen, og hendes mand meldte sig også ind i det danske nazistparti. Retsopgøret efter krigen rammer familien, og bogen illustrerer meget fint det hykleri og de tilfældigheder som prægede situationen umiddelbart efter krigen. Moderen, som i vid udstrækning også selv kommer til orde i bogen, er præget af en ukuelig optimisme og livsglæde. Mange vil opleve bogen som historieskrivning på højt niveau - det var jo sådan det var - og bogen vil derfor givet have appel til mange, som både selv har oplevet tiden, og som ønsker at læse at en beretning fra den danske provins, som formidler mere end det rent private. Bogen ligger lidt på linie med Nørregård-Nielsens Mands minde (senest 00/46) og har samme anvendelsesmuligheder.