Bøger / faglitteratur

En mors bekendelser


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2001

af

af

Lone Krøgh

d. 27. sep. 2001

En humoristisk lille bog om det at være mor til et stk. englebarn med jernvilje. Forfatteren er journalist og i et veloplagt og uhøjtideligt sprog beretter hun i korte kapitler om sig selv og sin datter. Galgenhumoren og selvironien fejler ikke noget, og det er således ikke småting, den hårdt prøvede mor har måttet tåle for sin charmerende og krævende datter. Der har været årelange kampe med ungen, som insisterede på at blive ved og ved med at få brystmælk, og som udviklede de mest sindrige putte- og natritualer. Men på den anden side - når nu datteren er det mest perfekte af alle børn... Andre afsnit handler om barnets kæledyr, som uvægerligt handler om at blive moderens ansvar, om ferier og udenlandsrejser. Læst i små bidder er det en underholdende bog, og yngre mødre vil sikkert kunne genkende sig selv i nogle af situationerne og more sig, men ret beset er det en lidt tynd udgivelse. Forlaget kalder En mors bekendelser en gavebog; jeg ville nok bruge betegnelsen mandelgavebog. Forf. har tidligere udgivet Elsk med omtanke (1994) og Før den første gang (2000).


Helse

Årg. 48, nr. 1 (2002)

af

af

Anna Louise Stenhøj

Årg. 48, nr. 1 (2002)