Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En ny Nynne


Beskrivelse


Fridas veninde Nynne er den dygtigste danser på holdet. Hvorfor vælger hun at danse på en anden danseskole? Vil hun hellere være veninde med Michelle fra det konkurrerende dansehold?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 1. apr. 2014

Fjerde bog i Vild Dingo-serien Dans de luxe til fritidslæsning for piger fra 9-12 år.

Denne bog i pigeserien handler om Fridas veninde Nynne. Hun er den dygtigste på deres dansehold, hvor de træner til en stor konkurrence. Det skaber problemer, da Nynne bliver kapret af den konkurrerende danseskole. Holdet oplever at blive fravalgt, og Frida savner sin veninde. Hun tror nemlig, at Nynne i stedet er blevet veninde med Michelle fra det konkurrerende hold. Det viser sig dog, at Nynne bare ønsker at blive mere udfordret dansemæssigt. Hun vender tilbage til sit gamle hold, fordi venskabet har størst betydning for hende. Samtidig viser historien vigtigheden af sammenhold. Bogen er letlæst med meget talesprog. Sproget er præget af målgruppens sprog og sociale medier. Bogen er illustreret med tegneserieagtige tegninger, der fint antyder bogens stemninger. Forsiden giver et godt indtryk af bogens tema, og layoutet er lækkert og piget. Forfatteren har skrevet flere serier for piger, fx serien om Pjok og Petrine.

Bogen lægger sig fint op ad de andre bøger i serien. Der findes ikke meget om dans for målgruppen, dog Kærlighed og hip-hop, 2006. Venindefnidder findes i fx serien K for Klara, 2013.

En rigtig pigebog om showdans, som interesserer mange piger. Derudover beskriver bogen på en fin måde alment venindefnidder, så målgruppen har mulighed for at kunne identificere sig.