En lyrisk og smuk kunstnerisk havekalender, hvor der til alle årets måneder gives anbefalinger til nyttige gøremål, fx at bade sig i brændenælder i juni måned, for det "efterlader dig renset og klar som en sol". For poetisk anlagte naturnydere.
Billedkunstner Vibe Bredahl og forfatter Helle Pryds Helle er sammen om at forene illustrationer og tekst, der giver idéer til aktiviteter i haven gennem et helt kalenderår. Bogen bliver dog nok ikke placeret blandt bibliotekets havefagbøger med sådanne forslag: "I august går du ud i den flaskegrønne skov til skovsøens himmelspejl" eller denne fra maj måned: "Dine fingre lufter jorden omkring de planter, du vil have til at vokse, du fletter luft med muld, du kærtegner regnormerygge …". Vibe Bredahl bidrager med tegninger, collager, akvareller og objekter, der alle har udgangspunkt i botanikkens verden. Bagerst i bogen bringes en værkliste.
En poetisk havebogskalender med skønne vidtløftige små tekster, der giver forslag til gode gerninger i naturen. Opfindsomt, legende og dejligt skørt!.
Tilsvarende havekalenderbøger er næppe set før, men ellers går man aldrig forkert af Eske K. Mathiesens naturdigte, der sættes sammen med gengivelser af kunstneres værker, fx Anette Bjæsbjerg Øroms billedtæpper i PastoraleSkvalderkål eller Skvalderkål, der illustreres af Sys HindsboTilsvarende havekalenderbøger er næppe set før, men ellers går man aldrig forkert af Eske K. Mathiesens naturdigte, der sættes sammen med gengivelser af kunstneres værker, fx Anette Bjæsbjerg Øroms billedtæpper i Pastorale eller , der illustreres af Sys Hindsbo.