Selv om "forelskelsen i sproget" synes usvækket er der et stærkt element af noget tilbageskuende og tilbagelænet i disse digte af F.P. Jac. Samlingen rummer tekster som i løbet af det seneste tiår har været trykt i aviser og tidsskrifter, eller er blevet til i anledning af runde fødselsdage, jubilæer og ferniseringer i digterens familie- og vennekreds. Centralt i bogen er en række portrætter af digter-kollegaer, både de nulevende, (bl.a. Jørgen Gustava Brandt, Bo Green Jensen, Peter Laugesen), og de afdøde. Blandt de sidste er det ikke mindst et smukt mindedigt over vennen Michael Strunge som har kvaliteter i sig til at kunne opnå status som lidt af en klassiker. I tilbageblikket på de vilde og vitale "ungdomsfirsere" - som var og er omdrejningspunktet i FPJ's univers - er der et stærkt islæt af nostalgi, men ogå en ydmyg og taknemmelig undren over "at man næsten har digtet sig igennem livet." Flere af teksterne hæver sig ikke over det småpludrende og indforstået private, men de bedste af digtene er overbevisende og holdbare i kraft af deres fræsende sproglige energi og lystfyldte udtryk for den "livets lysende nysgerrighed" som er så karakteristisk for FPJ når han er bedst. Samlingen viderefører og supplerer den tidligere samling af "udenomsdigte" Årsvækster fra 1995.