Allerede forsiden signalerer "anderledes billedbog". I tegnerens genkendelige streg, farverig og fængende men også skæv og naiv. En lille historie børn og voksne i fællesskab kan undre sig over. Fra ca. 3 år.
Når en digter laver billedbøger, kan alt ske, men mainstream bliver det sjældent. Dette er da også en pudsig lille historie, som børn og voksne sammen kan gå på opdagelse i og undre sig over. Selve historien foregår i Cato Thau-Jensens skæve, naive og nærmest surrealistiske collage-illustrationer. Den korte tekst, ca. en sætning pr. opslag, er udelukkende en omtale af historien: "Det er en spændende historie - Den er let at læse og får én til at tænke på hvad det vil sige at være nogens ven - og at elske nogen ..." En hvid pige og en sort dreng går ved Vadehavet. De kigger på fugle og fisk, hejser en strandet hval tilbage i havet med en gul kran og fantaserer om knivmuslinger, tidevand og store fugle. Det er ikke et naturalistisk Vadehav, men et Vadehav set gennem børns uforudsigelige fantasi.
Cato, der kunstnerisk er i familie med Lilian Brøgger, er med sine collage-tegninger her mere eksperimenterende end normalt, se fx Farmanden (2004/51). En historie som Serups har jeg ikke set før.
Finurlig og eksperimenterende billedbog. Nogen vil rynke på næsen. Andre vil åbne øjne og sind og starte en snak om hvad Vadehavet egentlig er, og hvad en historie egentlig er.