Billedbog med lang tekst, der er præget af mange skift i fortællersynsvinkel (fra hestene, til Gertrud, til forf.kommentarer). Sproget virker af og til lidt knudret med brug af svecismer(madvrag i stedet for ædedolk/grovæder om den lille pony, der nærmest er maskot på rideskolen). Jeg tvivler på, at børn, der går til ridning, opfatter sig som 'elever'. Historien driver usmageligrovdrift på (pige)børns heste- og helteindedrømme. Historiens univers er realt, og handlingerne bør være i overensstemmelse hermed. Der er intet belæg i virkeligheden for ponyens bevidstehandlinger: at hente hjælp, da stalden begynder at brænde og at kalde de vidskræmte heste ud af den røgfyldte stald. Det er utopi at tro, at en lille pige kan løse store heste i røgfyldte spiltoveuden at komme til skade. Ill. er akvareller trykt i 4 farver. Ill. viste allerede med Gnistfugl (1989), at hun evner at tegne heste. Bogen her foregår i sydsvensk landmiljø i et smukt rød-gyldentefterår (teksten fortæller om etforløb fra august til oktober, der er ikke markant forskel i farverne). Jeg synes, fuksene er alt for skarpt røde. Kort sagt: sirup til hestetossede i alderen 6-9år.