Da journalist og forfatter Erik Nørgaard udsendte Det skæve hus var det ikke til at gætte, at det var begyndelsen på en tilsyneladende meget lang række erindringsbøger, hvoraf vi nu er nået til den 3. Den dækker perioden 1948 -1952, mens det sidste kapitel dækker de 11 år på Information i 1950'erne og 60'erne. Den er som de foregående både en fornøjelig sædeskildring, et stykke pressehistorie og en skildring af tidens moral og dobbeltmoral. Nørgård er en glimrende skribent. Der er næppe mange, der som han kunne kalde sig chefredaktør inden han fyldte 20, men bøgerne er fyldt med klædelig beskedenhed, selvironi og megen humor. At Nørgaards sans for kvindelig skønhed ikke er af nyere dato er ingen større overraskelse. Hans liv har været fyldt med både sidespring og krumspring, og begge dele udleveres ærligt. Men det er som pressehistorie, at bøgerne har størst værdi. Ikke kun får vi et levende billede af, hvordan livet på en lille jysk provinsavis og en lidt større fynsk ditto formede sig. Vi får også nogle hidtil ikke særligt kendte detaljer om den kaotiske hverdag på Information i efterkrigsårene i d'herrer Martins, Seidenfadens og Outzes regeringstid. Slutningen antyder, at Nørgaard måske ikke orker flere bind. Det håber jeg, han gør.