Bøger / faglitteratur / essays

En tvetydighedens moral : tre essays


Beskrivelse


Tre essays om hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 1997

af

af

Søren Brunbech

d. 16. apr. 1997

Simone de Beauvoir var en central skikkelse i den moderne franske eksistentialisme, der for alvor slog igennem med Sartres epokegørende foredrag i Paris i efteråret 1945. De er senere udkommet i flere udgaver på dansk med titlen Eksistentialisme er en humanisme. Det var dog helt uretfærdigt at hun måtte indtage en plads i skyggen af den selvpromoverende ægtemand. I disse tre essays fra 1947 forsvarer hun den ateistiske eksistentialisme, der hurtigt kom under pres, og hun afgrænser og indkredser moralbegrebet inden for den eksistentialistiske forståelse af, at moral ikke kan begrundes ud fra nogen ydre instans. Mennesket kan udelukkende definere sig ved sit forhold til verden og andre mennesker, og dets frihed kun kan fuldbyrdes gennem den andens frihed. Forlaget har specialiseret sig i at oversætte centrale, filosofiske tekster og udgivelsen her er støttet af dansk Litteraturinformationscenter. Den 5 sider lange indledning af Poul R. Mørch-Petersen giver en god introduktion til den franske eksistentialisme. Essayene indeholder en del filosofiske begreber, men er sprogligt ikke så svært tilgængelige. Publikummet vil dog være smallere end til hendes romaner og erindringer.


Filosofiske anmeldelser [online]

Årg. 8, nr. 2 (2020)

af

af

Andreas Beyer Gregersen, Stine Funder Poulsen, Charlotte Torp Nielsen

Årg. 8, nr. 2 (2020)