Anker er en forfatter, der ikke rigtig får skrevet noget, og hvis han gør, bliver det ikke udgivet. Han lever en ensom tilværelse i sin lille lejlighed i en opgang med andre ensomme, men møder pigen Kris i et chatroom og får en slags virkeligt venskab med hende. Ellers er han besat af store, stærke kvinder, amazoner og SF-heltinder, og har da også nogen omkring sig: kvinderockergruppen i baggården, den mægtige vicevært Carlotta og den megahøje gadepige Svenja, som han nederst på sin sociale deroute deler en hjemløse-tilværelse med. Vad Møller, der debuterer med denne roman, har oplagte skrivetalenter, sproget er indimellem funklende smukt og bl.a. beretningen om Svenjas kræftsygdom og dødsforløb er dybt gribende og smertefuld læsning. Alligevel er bogen svært tilgængelig og stritter i mange retninger, både mange diskussioner om filosofiske, kønspolitiske og dagligdags emner og en slags magisk realisme, der efter min mening ikke fungerer og ikke finder rigtigt fodfæste i romanen. Bogen henvender sig til læsere af ny og eksperimenterende litteratur.