Bøger

Erik Scavenius. Danmarks udenrigsminister under to verdenskrige. Statsminister 1942-1945. Bind II 1920-1962


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Niels H. Kristiansen

d. 5. apr. 2019

Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på indholdet af denne biografi. Desuden er Scavenius så velkendt, at det er overflødigt. Bogen er et væsentligt bidrag til en nyvurdering af Sc. - og det bliver i denne forbindelse interessant at se, hvordan bogen modtages i Jyllandsposten, Information og Politiken, idet de 3 blade til en vis grad har repræsenteret de holdninger, den danske befolkning har haft til Scavenius. Forf. er i det store og hele sympatisk indstillet overfor Sc., hvilket tydeligst mærkes i bogens sidste del. Udarbejdelsen har fundet sted over nogle år, og skildringen af kongens stilling til mineudlægningen under 1. verdenskrig antyder, at Sjøqvist ikke altid har nået at få indarbejdet materiale, der er fremdraget for nylig. Forf. mener iøvrigt, at arbejdet med biografien har været hæmmet en del af, at Sc. ikke har efterladt et privatarkiv eller andre skriftlige optegnelser. Alt tilgængeligt kildemateriale synes iøvrigt at være benyttet. UdoveratværeScavenius-biografi er bogen en af de mest spændende fremstillinger af dansk udenrigspolitik, jeg længe har set. Stor efterspørgsel må forventes.



Informationer og udgaver