De kendte, foldede papirskærme blev opfundet af Le Klints farfar, Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen-Klint. Hendes far startede firmaet, som han gav sin datters navn. Hun var i starten med i firmaet, men hendes følsomme gemyt kunne ikke forenes med forretningslivet. Da hendes bror efter faderens død overtog firmaet, blev hun helt udelukket fra det og må end ikke lave skærme i sit eget navn. Det er en mærkelig, meget åbenhjertig og til tider barsk fortælling om en opvækst i en følelseskold familie med en dominerende far, og om en temmelig omtumlet tilværelse. Det har givet nogle psykiske ar, som Le Klint har brugt meget energi på at komme over, bl.a. gennem psykoanalyse. Bogen bærer ind imellem præg af at være en slags skriveterapi. Men Le Klint er en god fortæller med mange præcise iagttagelser, og man fanges ind af hendes historie. Hun er i dag 78 år og har opnået ro og glæde ved de enkle, daglige gøremål og ved naturen på Tåsinge, hvor hun bor.