Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen


Beskrivelse


Serien er tilpasset hele undervisningsforløbet fra 3. til 9. klasse således, at hver bog indeholder tre eller fire kanonpunkter., som læreren kan tilrettelægge sin undervisning ud fra. Med bogen præsenteres de tre første kanonpunkter på en overskuelig måde specielt til 3.-4. klasses elever.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2009

af

af

Marianne Andreasen

d. 29. maj 2009

Med udgangspunkt i folkeskolens historiekanon udgiver forlaget denne nye serie. Den er tilpasset hele historieforløbet fra 3.-9. kl. og denne bog specifikt 3. klasse. Bogen kan sagtens formidle viden om de specifikke 3 emner til forskellige emnearbejder og til en interesseret læser.

Indledningsvis er der en tidstavle, illustreret med seriens emner. Hvert afsnit har en kort introduktion. Selve rammefortællingen er en fiktiv historie med et barn i centrum. Der bliver fortalt om dagliglivet med fx jagt, fiskeri, tro, begravelsesskikke, erhverv, og hvor og hvordan vi i dag har erhvervet vores viden om perioden. Historierne beskriver medlevende og interessant børnene i de forskellige situationer i livsforløbet afsluttende med begravelse. Udover fiktionen er alt, via faktabokse og billedtekster, forklaret grundigt, fagligt og engageret. Bogen er gennemillustreret med flotte, ualmindeligt skarpe fotos, tegninger, kort og satellitfoto, der på bedste vis understøtter teksten. Stikordsliste afslutter bogen.

Man kan sagtens finde andre bøger om emnerne, men ikke hvor de er sat op mod hinanden. Og selvfølgelig har bogen den nyeste viden.

Bogen er rettet mod aldersgruppen 9-10 år, og de kan fint læse den, men det kunne være en god hjælp, om der evt. havde været en ordforklaring. Trods begrænset plads kommer bogen glimrende rundt om emnerne. Ud fra denne ene bog kunne serien være interessant at have primært på skolebiblioteket, men også folkebiblioteket kunne sikkert få fornøjelse af den, selvom den er undervisningsrettet.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 6 (2009)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 62, nr. 6 (2009)