Sarkastiske og satiriske humorstriber om noget så grineren som en skilsmisse set fra en meget bitter mands synsvinkel. Hverdagssjov og (uden tvivl) mandehørm for alle pengene i denne danske serie.
Esben er en i stigende grad bitter mand, og det har hans kone bemærket, så hun vil skilles. Esben er ikke enig i beslutningen og tager det med ophøjet uro i disse humorstriber, der oprindeligt kørte i Ekstra Bladet. Nu er de samlet i stift bind. Striberne er som regel på fire billeder eller mindre og farvelagt enkelt med ganske få farver. Bogen byder også på et efterord, der forklarer stribeseriens baggrund.
Vi følger Esbens hverdag i tiden efter den knapt så fælles beslutning om, at det nok er bedst at gå hver til sit. Ingen af de to parter er nemme at holde af, men der er alligevel noget menneskeligt og ægte ved dem. Humoren er alt fra lummer til finurlig, fra grovkornet til hyggelig, og oftest virker det. En fin, autofiktiv stribeserie, der både er klassisk og moderne på en og samme tid. Og man ender faktisk med at holde lidt af personerne, ligesom den mere maskuline vinkel på emnet er ret velkommen.
Sagaen om Esben er en slags blanding mellem Maren Uthaugs Ellers går det godtRocky. Del 1 : The big payback og Martin Kellermans Rocky. Del 1, hvis man kan forestille sig detSagaen om Esben er en slags blanding mellem Maren Uthaugs Ellers går det godt og Martin Kellermans Rocky. Del 1, hvis man kan forestille sig det.