En dansk debutroman, der stilsikkert i et letlæst og varieret sprog anvender et kendt handlingsskelet i den bløde science fiction-genre til at fortælle en historie med mange spændendeoplevelsesmuligheder. Den kan fra 6.-7. klasse læses som et indtagende fantasieventyr med simrende erotiske undertoner, og den kan også give betydningsfuldt tankestof til modne unge i skolensældste klasser. Et centralt tema er pubertetsdrengen på vej ind i de voksnes underlige verden; hvem er de, hvad vil de, hvem er til at stole på - og i sidste instans, hvem er jeg selv, hvilke sideraf mig selv kan jeg godtage, hvad vil jeg være med til. 14-årige Mikkel føres i et glimt af tid fra en genkendelig dansk hverdag til et fremtidssamfund, hvis tekniske, sociale og psykiske udviklingligger i en logisk forlængelse af tendenser, vi allerede kender. Han er udset til at skulle hjælpe dette teknosamfund, der føler sig truet af en minoritetsgruppe. Opgaven løses ikke som forventet,idet han undervejs indser, athan foretrækker det harmoniske liv blandt Vindenes Folk, der får kraft ved at alle lever som hele mennesker uden at undertrykke sider af sig selv. Da Mikkel til sidstvender tilbage til skolevejen og veninden Liv, er noget sat på plads for ham.