Rudi Dutschke (1940-79) er en af ungdomsoprørets kendteste (studenter)aktivister og ideologer, i Tyskland, Italien, Frankrig - og Danmark. Hans enke er teolog og ernæringsekspert. Hun beskriver hans politiske aktiviteter og debatter fra 1964, hvor de to mødtes, til hans død i 1979. Mange problemstillinger er stadig aktuelle. Bogen falder i to dele: studenterbevægelsens fremgang indtil 1968 og nedgangen efter 1968, hvor Rudi D. blev skudt i hovedet. Det gav ham livsvarige mén og årelang rekreation, bl.a. i Århus 1971-79. Hovedvægten ligger på hans udadvendte aktiviteter som udogmatisk, antiautoritær socialist - og kristen; først efter attentatet beskrives i stadig større glimt nomadetilværelsen, hjerneskadens betydning, deres sidespring og børn. Fortællestilen er journalistisk og dokumentarisk, krydret med lune og ironi; med lange uddrag fra dagbøger, taler, artikler, referater, interviews - og de nys åbnede Stasi-arkiver. Udover at være bogen om "Rudi" giver den et billede af 68-oprøret: her kan (tidligere) venstrefløjsfolk og 68-interesserede (gen)opleve Che, Biermann, Baader-Meinhof, Springerpressen, kollektiver, råd og de Grønne. Kendskab til specielt Tyskland er en fordel: bogen vrimler med navne og underforståede begivenheder.