Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Et stykke forelsket Danmark : kunst og naturfredning i 100 år


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings 100 års jubilæum.

I en række forskellige tekster, digte og gengivelser af billeder antydes kunstens dagsordensættende rolle i forhold til vores naturopfattelse gennem de 100 år, hvor Danmarks Naturfredningsforening har eksisteret.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 1. juni 2011

Johannes Larsen Museet i Kerteminde afholder sommeren over en udstilling i forbindelse med 100 året for stiftelsen af Danmarks Naturfredningsforening. Det er folk, der er interesserede i denne udstilling, der er hovedmålgruppe for bogen.

Det er Johannes Larsen Museets direktør, Erland Porsmose, der har redigeret bogen, som har bidrag fra såvel kunsthistorikere som naturmennesker. Bogen kredser om emnet kunst og naturbevarelse gennem den periode, hvor Danmarks Naturfredningsforening har været aktiv, og den fletter forskellige faktuelle tekster sammen med digte, malerier og fotografier fra de seneste 100 år. Både teksterne og kunstværkerne viser i hvor høj grad kunsten har været med til at sætte dagsordenen for vores fælles opfattelse af naturen, og selvom bogen ved første øjekast virker uoverskuelig, er der en klar linje i den.

Forbindelsen mellem kunsten og vores naturopfattelse i en snæver fredningssammenhæng har ikke været genstand for behandling i bogform tidligere.

I en række forskellige tekster, digte og gengivelser af billeder antydes kunstens dagsordensættende rolle i forhold til vores naturopfattelse gennem de 100 år, hvor Danmarks Naturfredningsforening har eksisteret. Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.


Journalen

2012, nr. 2

af

af

Henriette Kragh Jacobsen

2012, nr. 2



Informationer og udgaver