d. 13. sep. 2011
af
af
Ulrich Breuning
d. 13. sep. 2011
Aftenlandet, 1977 er konstrueret som en reportagefilm, men der er tale om fiktion, som skildrer et fremtidigt (anno 1980) ragnarok af arbejdskamp og terrorisme, politikerfloskler og politivold i de københavnske gader. Filmens venstreorienterede synsvinkel vil interessere et politisk opvakt publikum, og mediestuderende kan granske den manipulerede virkelighedsskildring. Kan også formidles som et sjældent eksemplar i dansk filmhistorie.
Arbejderne på Københavns Værft nedlægger arbejdet, da det forlyder, at de skal bygge krigsskibe. Og senere viser det sig, at der er tale om atom-ubåde. Det fører til generalstrejke, og samtidig er der europæisk topmøde, hvor en EF-hær spøger i kulissen. Og så bliver en minister bortført. Politiet går amok i Aftenlandet, hvor demokratiet forfalder, og fascismen sniger sig ind.
Filmen har kendte tv-folk som Carsten Clante og Poul Martinsen på manuskriptet, og begge medvirker i filmen sammen med andre amatørskuespillere, der giver filmen en vis autenticitet. Den er dog først og fremmest signeret af englænderen Peter Watkins, der med Krigsspillet, 1965, som er drejet som en reportage om 3. verdenskrig, specialiserede sig i virkelighedstro dommedagsprofetier. Den "falske" dokumentarisme har et hovedværk i Gillo Pontecorvos Slaget om Algier, 1966.
En sindig fortællerytme afslører datomærket, og skildringerne af politivold får et altmodisch skær, når man tænker på billeder fra rydningen af ungdomshuset. Men trods alt en usædvanlig og interessant dansk film.
