Blekingegade henvender sig både til elskere af en god krimi tv-serie og til de mange, der de seneste år har fulgt kortlægningen af forbrydelsen gennem bøger og dokumentarfilm.
TV2's store krimiserie i 5 afsnit er en dramatisering af den utrolige historie om Blekingegade-bandens millionrøverier og terroristiske virksomhed. Den starter i 1983 med røveriet mod Danske Bank i Lyngby. Med den store opmærksomhed på dette spektakulære fænomen, der har været de sidste år, er det svært at levere noget nyt, men manuskriptforfatteren Lars Kjeldgaard og instruktøren Jacob Thuesen bruger fiktionfilmens virkemidler til at skabe en højdramatisk, medrivende spændingsfilm med opgøret mellem bandens formodede leder Jan Weimann og politimanden Jørn Moos, to viljestærke mænd på hver side af loven, i centrum.
Serien bygger på de virkelige begivenheder og på Jørn Moos' bog Blekingegadebetjenten. Men med de friheder den tager sig i forhold til personskildringerne er den mere en historie om en forbrydelse end skildringen af et stykke historie. Den er en anden slags film end Anders Riis-Hansens store dokumentarfilm Blekingegadebanden, der ved at sætte ansigter på virkelighedens involverede kom tættere på en forklaring på, hvad der skete.
Stoffet er i tv-serien blevet populariseret og forenklet. Man får ikke komplekse forklaringer på Blekingegade-bandens politiske engagement i Palæstina-konflikten. Men den er effektivt, spændende og underholdende fortalt og båret af dramatik og store skuespilpræstationer.