Eventum tantum : begivenhedens ethos

I de store klassiske filosofiske værker her i Vesten har vægten været lagt på det enkelte individ "hiin Enkelte", og herudfra været et forsøg på at forstå verden og oplevelsen/opfattelsen af denne. Modsætningsvis er det begivenheden, der er hovedperson i bogen her, altså noget, der i udgangspunktet sker udenfor mennesket (selvom det registreres af og påvirker det enkelte menneske). Det er således et centralt, men forsømt emne inden for filosofien, forf. har taget op. Med udgangspunkt i især den græske antikke filosofi kommer forf. meget grundigt rundt om sit emne, men denne grundighed samt sproget gør bogen meget vanskeligt læselig for andet end fagfolk og særligt filosofi-interesserede (der er efterhånden en del). Også på det plan ligger bogen helt på linie med de filosofiske hovedværker (Kant, Hegel, m.fl.), men den udfylder et hul, jvf. ovenfor. I kapitel 19 "De fem eventualer" anvises en nærmest stoisk livsholdning og "den heteroentiske samurais trosbekendelse" på 18 punkter i kapitel 21 kan nærmest sammenlignes med zen i vestlig udgave. Indhold, forord, indledning (45 s.), leksikon, navneregister, stikordsregister.

Læs hele vurderingen