Musik / rock

Everything you've come to expect


Anmeldelser (4)


NME

d. 23. mar. 2016

af

af

Barry Nicolson

d. 23. mar. 2016

"These days, Turner and Kane are a far cry from the doe-eyed 22-year-olds who made 'The Age Of The Understatement', but as a partnership they continue to provoke intriguing responses from each other, with Kane upping his game significantly from his last solo record and Turner seemingly less inclined to couch himself in irony. This album isn't quite what we've come to expect from The Last Shadow Puppets, but that's just how we like it".


Jyllands-posten

d. 1. apr. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 1. apr. 2016

"Pladen [er] grundlæggende en kærlighedserklæring til den ambitiøse og iørefaldende musik, der udkom i 1960'erne og 1970'erne. De gamle helte bliver stadig hyldet, mens "The Dream Synopsis" har samme udtryk som John Lennons klaverprægede solosange. De var i stor udstrækning produceret af Phil Spector, som også spøger i et temponummer som "Miracle Aligner". Ordene sættes sammen ved hjælp af fanta(poe-)si, som leveres af to mandfolk, der kan synge hjerteligt, smertefuldt, og som om aftenen før var våd og vild. Numrene er produceret, så de fremstår varme og med dybde og rummelighed".


Politiken

d. 8. apr. 2016

af

af

Lucia Odoom

d. 8. apr. 2016

"Det nye album forbliver desværre i den 60'er-hyldende grundtone, som en pickupnål, der er kørt i hak. Produktionerne er dog flotte og dekadente, perfekt stilistisk orkestreret, det må man give dem ... Duoen overrasker mest i titelnummeret 'Everything You've Come to Expect', der har en fin Herman's Hermits-60'er-skævhed".


Berlingske tidende

d. 3. apr. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 3. apr. 2016

"Arctic Monkeys-sangeren Alex Turner og makkeren Miles Kane går i bacharachsk 60er-mode på andet album med sideprojektet The Last Shadow Puppets ... På sin vis er [det] en herlig og uforpligtende musikalsk maskerade, der giver fanden i rockismens autenticitetshunger ... Undervejs kører man dog lidt småtræt i makkerparrets americana-simili-rus, hvor det synes svært at få øje på deres egen personlighed i det attituderelativistiske, musikalske rollespil. Men der skal bestemt også være plads til at pynte sig med lånte fjer nu og da. Navnlig når udklædningslegen lykkes så overbevisende, som den alligevel ofte gør på »Every thing You've Come To Expect«".