"'Factory Records: Communication 1978-92', hvor hele 63 numre fra det legendariske pladeselskab fordeler sig på otte vinylplader ... Og her får man det bedste fra Joy Division, hvis medlemmer - efter Ian Curtis' selvmord i 1980 - dannede New Order, hvis udødelige popmusik også er rigt repræsenteret i dette bokssæt. 'Confusion', 'Blue Monday', 'True Faith' og 'Fine Time' er blot nogle få af de New Order-klassikere, som er inkluderet i denne ambitiøst sammensatte boks. Og så er der New Orders samarbejde med det engelske fodboldlandshold, som - i forbindelse med VM i 1990 - indspillede slagsangen 'World In Motion'. Singlen gik - som den første og hidtil eneste af New Orders produktioner - ind på førstepladen på den engelske hitliste".