Med mellemrum har Rifbjerg flirtet med det nationale. Nu er de to gået i clinch, og betragter vi Amagerdigte som første omgang, bliver dette store Danmarksbillede anden, og også den en sejr af dimensioner. Ikke een falsk tone, ikke een dannebrogsfarvet tåre på kinden, og alligevel et Danmark lagt frem, som man med henrykkelse genkender og opdager på ny. Knurrende, fornøjet, irriteret, forelsket, gal i skralden, snotforkølet og henrykt har dette gerningsjern pløjet sig landet rundt. Store og små lokaliteter får lys på sig, nyt lys. Ritbjerg er ikke ude på de syv favne, hvor man måske egentlig helst oplever ham, men alligevel: sikken et format. Bibliotekerne må gøre sig klart at her foreligger en drønende succes, det vil være klogt straks at tage sine forholdsregler. Også større deltidsbiblioteker. Og naturligvis til ungdomshylden.