Undertitel og det lyserøde bogomslag signalerer bog for store piger og unge kvinder. Men sort pigtråd hen over det lyserøde bryder idyllen, og bogen fortjener da også et bredt publikum af læsere, der er interesserede i menneskerettigheder eller international politik og kultur.
Marina Nemat er kristen iraner og beretter om, hvordan hun som 16-årig gymnasiast bliver fængslet af Khomeini-styret og sidder to år i Teherans berygtede fængsel for politiske fanger. Hun fortæller om tortur, henrettelser, ydmygelser men også om sammenhold blandt de fængslede kvinder. Hun undgår henrettelse, fordi en fangevogter forelsker sig i hende, til gengæld tvinges hun til at konvertere og gifte sig med ham. Efter løsladelsen gifter hun sig med sin ungdomskæreste og må i 1991 flygte til Canada med mand og barn. Først som 35-årig har hun samlet mod og kræfter til at fortælle sin historie, fordi hun ikke kan bære, at de, der døde i fængslet, bare bliver glemt. En grusom, troværdig, velfortalt biografi med god balance mellem det personligt biografiske og øjenvidneskildringen til det politisk/historiske forløb med Khomeinis styre. Det er Marina Nemats første bog, der allerede kort efter udgivelsen er solgt til oversættelse til 13 sprog i 16 forskellige lande.
Bogen er fuldt ud på højde med det bedste i Virkelighedens verden, men kan - som sagt - læses af mange andre biografi-lånere.
Let læst, velskrevet, troværdig men også gruopvækkende skildring af ung kvindes liv i et af Khomeinistyrets fængsler.