Man kan sige, at der er tre hovedlinier i denne bog: En opadgående linie repræsenteret ved Valdemar og hans kone, der fra små kår arbejder sig op til en stor gård på 500 tdr. land, hele tiden i harmoni, kærlighed og høj moral. En nedadgående repræsenteret ved Johan, bogens hovedperson, der ved fortællingens begyndelse i 1901 er 11 år, søn af sognets rigeste gård og udvalgt arving for ved bogens slutning ca. 1950 at være en omvandrende spritter, der på en landevej vælter ud foran en bil og dør. Også han har hele vejen igennem moralen i orden. Endelig er der en vandret linie helt nede i bunden repræsenteret ved Børje og hans forældre, som starter i fattigdom og alkoholisme uden den store moral og ender på samme måde. På disse tre linier er bogens øvrige personer hæftet, idet de dog for de flestes vedkommende kun fremtræder som skabeloner. På trods af mange trykfejl, forfatterens knudrede sprogbrug og de mange skabelonagtige personer, er dette en bog, der ligger over det niveau, påhvilket forfatteren normalt bevæger sig.