Film / fiktion / tv-serier

Falling skies

Sæson 2, disc 2, e5-e8


Beskrivelse


Jorden er blevet invaderet og ødelagt af millioner af aliens. De få overlevende mennesker lever i en civilisation i opløsning, men en militærgruppe forsøger at kæmpe imod og redde de børn, som de fremmede fanger og gør til viljeløse zombier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2013

af

af

Frans Rasmussen

d. 12. aug. 2013

Science fiction-serie, der under sin dramatiske overflade har et alment menneskeligt budskab. Fra 15 år.

Jorden er blevet invaderet af aliens - Glidere og Mekkere - og 2/3 af menneskeheden udryddet. I 2. sæson af Falling skies kæmper de overlevende fortsat for deres eksistens under konstant trussel i en civilisation i forfald og med begrænsede ressourcer. I centrum står historieprofessoren Tom Mason og militærveteranen Dan Weaver, der samler en modstandsgruppe. I den nye sæson er deres projekt at føre hele gruppen til byen Charleston, der måske er intakt, forenes med ligesindede og medvirke til at opbygge en ny civilisation. Efter en farefuld rejse finder de byen, men den er ikke som de havde forestillet sig og magtkampe menneskene imellem venter.

Serien er en flot genoplivning af den klassiske science fiction-genre. Den bærer tydelig præg af at Steven Spielberg er executive producer. Som i hans tidligere film indenfor genren er den klassiske historiefortælling om familiens værdier, om følelser og sammenhold, der styrkes gennem den ydre trussel i form af krig og rumvæsener, der udfordrer civilisationen, temaer der også genkendes fra tv-serier som Jericho og V.

De dramatiske effekter i form af de maskinagtige uhyrers nådeløse udryddelse af menneskene fylder forbavsende lidt i serien. Den viser, hvordan sammenhold og de menneskelige følelser, kærlighed og også svaghed bliver styrker, der medvirker til overlevelse i en ekstrem situation, og det gør den vedkommende.