Alle med lyst til leg og gode oplevelser ved kysten - børn, unge og voksne - vil have fornøjelse af denne bog, som også guider til en god smagsoplevelse.
Baseret på forfatternes egne erfaringer og oplevelser giver han en kort, men grundig vejledning i selv at fange rejer langs de danske kyster. Der er tale om beskrivelse af rejsetider, fangstteknikker, sikkerhed og regler, men også af bogens dobbelte formål: at inspirere til rejefangst som sommeraktivitet for og med børn samt at lære de kulinarisk mere målrettede voksne at fange rejerne og udnytte fangster. Bogens sidste sider er med råd til tilberedningen og med opskrifter.
Undertitlen "Leg, læring og lækkerier" er ret præcis. Der er tale om en bog, der gør alt dette, og forfatterens personlige erfaringer samt både engagerede og lidenskabelige formidling får bogens budskaber til at stå meget klarere og gør bogen til en god inspirationskilde både for børn fra 10-12 år og op og for voksne, der enten selv vil fange rejer eller vil gøre det sammen med børn. Gode farvefotos informerer og inspirerer.
Der er mange bøger om naturoplevelser med og for børn, og der er mange bøger om aktiviteteter ved vand, men denne er, så vidt jeg kan se, den eneste med præcist denne vinkel.