Spil / computerspil

Far cry 6


Beskrivelse


På den caribiske ø Yara hersker "El Presidente" Castillo med en jernhånd. Men flere og flere slutter sig til guerillagrupperne, der planlægger angreb for at befri Yara fra tyrannen. For unge og voksne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 22. okt. 2021

På den caribiske ø Yara hersker "El Presidente" Castillo med en jernhånd. Men flere og flere slutter sig til guerillagrupperne, der planlægger angreb for at befri Yara fra tyrannen. For unge og voksne.

Spilleren er den tidligere soldat Dani (hvis køn man selv vælger), der bliver involveret i frihedskampen på Yara. Yara er baseret på Cuba, komplet med tobaksmarker, amerikanske 60'er-biler og en diktator (spillet af Giancarlo Esposito). Spillet er som sine forgængere et 1. persons skydespil i en åben verden, hvor man får til opgave at samle guerillagrupper i Yara og befri øen bid for bid. Der er masser af hemmelige steder, skjulte skatte og aktiviteter spredt ud over det meget store område. Minispil inkluderer bl.a. hanekamp og domino. Spillet indeholder masser af udstyr, våben og ikke mindst biler, fly, helikoptere og skibe.

Far cry 5Far cry 3 brød med seriens formel, idet spillet foregik i det midtvestlige USA. Far Cry 6 bringer serien tilbage til en tropeø, præcis som Far cry 3 Det er nok den største svaghed ved Far Cry 6 - selvom det har nyskabende elementer, så føles det velkendt. Dertil kommer en tynd historie, med en skurk hvis regime er grinagtigt ondt. Grafikken er fantastisk flot. På engelsk. PEGI 18Far cry 5 brød med seriens formel, idet spillet foregik i det midtvestlige USA. Far Cry 6 bringer serien tilbage til en tropeø, præcis som Det er nok den største svaghed ved Far Cry 6 - selvom det har nyskabende elementer, så føles det velkendt. Dertil kommer en tynd historie, med en skurk hvis regime er grinagtigt ondt. Grafikken er fantastisk flot. På engelsk. PEGI 18.

Spil med åbne verdner har været populære i en del år og Ubi Soft har produceret en del af dem fx Assassin's creed - ValhallaWatch dogs 2 og Watch dogs 2Spil med åbne verdner har været populære i en del år og Ubi Soft har produceret en del af dem fx Assassin's creed - Valhalla og .


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 22. okt. 2021

Fantastisk flot og actionfyldt 6. del i den legendariske “Far Cry"-serie, hvor frihedskæmperen Dani Rojas skal hjælpe guerillabevægelsen på en caribisk ø med at nedkæmpe den lokale diktator. Fra 15 år.

Den fiktive caribiske ø Yara holdes i et jerngreb af den strenge diktator Anton Castillo. Frihedskæmperen Dani Rojas (kan spilles som mand eller kvinde) optages i den lokale guerillabevægelse, som skal bekæmpe Castillo og hans soldater. Spillet er en first-person-shooter med elementer af adventure og RPG. Spilleren får løbende missioner, som fx at indtage en fjendtlig base, stjæle værdifuldt udstyr, destruere et giftdepot og snigmyrde en bestemt person. Undervejs finder man våben, ammunition og udstyr, og man kan selv crafte nye våben, ud af indsamlede genstande. Ind imellem får man følgeskab af et angrebslystent kæledyr - fx krokodille, hund eller hane. Der er 2 sværhedsgrader i spillet. Kan spilles alene eller 2 spillere online.

Spillet er eminent og med en rigtig spændende historie. Det fungerer supergodt, at man ofte frit kan vælge imellem forskellige transportmidler, som fx hest eller bil - eller at gå til fods. Missionerne er meget varierede, og der er stor frihedsgrad i, hvad man vil gøre hvornår, og hvordan man udfører missionerne. Grafikken er superflot, og de caribiske omgivelser er virkelighedstro og uhyre varierede. Pegi: 18 samt ikon for vold, sprog og køb i spillet.

Det første spil i “Far Cry"-serien udkom i 2004, og dette spil lever til fulde op til seriens høje kvalitet.