En bog til mænd, som er fædre eller skal til at være det. Bogen rummer fagligt funderede oplysninger, råd og valgmuligheder til dig, der ønsker saglig viden om livet som far. I særdeleshed henvendt til mænd, men alle forældre vil kunne relatere til ting i denne bog.
Over fire hovedkapitler endevendes aspekter af forældreskabet med særligt fokus på farens rolle og dennes vinkel i familielivet. Første kapitel omhandler tiden før, man bliver far. Optakten til fødslen, den mentale forberedelse til forældrerollen, graviditeten, besøg hos jordemoder og sundhedsplejersk, er nogle af de berørte emner. I andet kapitel fokuseres der på starten af forældreskabet, såsom den første kontakt, barnets udvikling og den nye rolle som far. Tredje kapitel er fokuseret på familien og dét pludseligt at være flere og samtidig skulle agere i parforholdet. Fjerde kapitel omhandler kriser, skilsmisser og fødselsdepression.
Interessant og velskrevet bog, der giver emnet om faderens rolle i forældreskabet og familielivet en saglig og faglig tyngde. I en tid med stor fokus på ligestilling, køn og identitet, er det kærkomment med dette fokus på rollen som far.
Kun en farSidst blandt ligemænd og Sidst blandt ligemænd : om at være far til et barn, der også har en mor er også bøger, der tager på forskellig vis tager livtag med faderens rolle i familie og samfundKun en far og : om at være far til et barn, der også har en mor er også bøger, der tager på forskellig vis tager livtag med faderens rolle i familie og samfund.