Først i de seneste år har faderrollen fået en mere fremtrædende plads i mandelitteraturen, både hvad angår mandens egen far og i forhold til mandens rolle som far. Nærværende bog er den hidtilmest omfattende om rollen som far. De 17 bidrag er personlige skildringer af forskellige faderroller: om at blive far, om ikke at kunne blive det, om at adoptere et barn, at være deleforældre, atvære far til andres børn, at være far med forskellige mødre o.s.v. Som helhed giver bidragene et interessant billede af faderrollens mange facetter og samlivsformernes hastige forandring i desidste årtier. Afsnittene er dybt personlige og selvudleverende. En journalists humoristiske betragtning over hvor rædsomme børn er, og Henrik Saxgrens indimellem prosadigtagtige gribendebeskrivelse af hans nyfødte barns svæven mellem liv og død er yderpunkter. De fleste af den let læste antologis bidragydere er ukendte, og nogle i sagens natur anonyme. Bogen spænderfølelsesmæssigt fra glæde til frustration overden enkelte mands situation, hvor f.eks. arbejdsløsheden spiller ind med forskellig vægt. Interviewbogen Mand, far (1976) kommer nærmest denneanbefalelsesværdige udgivelse.
