Bøger / faglitteratur

Farve er motivet


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2001

af

af

Jens Hjøllund

d. 17. apr. 2001

Det er anden gang at den tyske billedkunstner Rupprecht Geiger, (f. 1908), dukker op i Asger Schnacks forfatterskab. Første gang var i digtsamlingen Rejsen til Geiger, (2000), hvis poesi var et forsøg på at indfange malerens livslange arbejde med farve og lys. I denne nye bog har Schnack og Herbert Zeichner udvalgt og oversat seks små tekster af Geiger, skrevet over en periode på mere end 40 år. Læst i deres kronologiske forløb afspejler teksterne - der for de flestes vedkommende har aforismens og dagbogsnotatets kortform - hvordan Geiger gennem opgøret med den naturalistiske og figurative kunst bevæger sig hen imod en abstrakt modernisme, hvor farven bliver billedets egentlige og eneste motiv. Farven bliver konkret og henviser til sig selv som autonom form, men samtidig peger dens iboende lys og fluorescerende kvaliteter ud over sig selv og hen mod åndelige og symbolske dimensioner. Det er denne dialektik mellem det konkrete og det åndelige/metafysiske der gør disse kunstteoretiske overvejelser over farven til interessant læsning, ikke blot i forhold til Geigers værk, men også fordi de mere generelt kaster lys over modernismens rødder og forudsætninger. Bogen er forsynet med Geigers biografiske data, en liste over udvalgte udstillinger, samt farvegengivelse af et maleri fra 1967 som befinder sig på kunstmuseet Louisiana.



Informationer og udgaver